Store visioner – og jordnære eksperimenter
Visionerne fløj højt lige fra begyndelsen:
Der skulle udvikles et system, som udnyttede ressourcerne i spildevand og grønt madaffald ved at bruge affaldets egen energi
Kommuneingeniør Tage Christensen hos den daværende Grindsted Kommune var den centrale idémand og primus motor, og han satte et meget ambitiøst mål: Et bæredygtigt anlæg, der selv producerede al den energi, der skulle bruges til rensning af spildevand og behandling af affald.
Barren blev sat meget højt, men den spæde start for anlægget foregik helt nede på jorden. Der var ingen forbilleder at skele til og ingen fodspor at følge. Sådan er det at gå foran.
"Vi kørte forsøg ude på det gamle Rens Øst-anlæg i Grindsted, hvor vi prøvede at mikse grønt husholdningsaffald sammen med slam," fortæller fhv. driftschef hos Billund Vand & Energi, John Primdahl, som dengang var driftslederassistent.
“Det var spændende at være med til at realisere Tages tanker, og vi måtte simpelthen prøve os frem.”
John Primdahl er uddannet maskinmester og elinstallatør og var med lige fra starten som den praktiske primus motor på projektet og siden på udviklingen af Billund BioRefinery, indtil han gik på pension i 2016. Sammen med Tage Christensen og en anden af kommunens ingeniører, Bjarne Bro, stod de tre og deres medarbejdere i spidsen for at føre ideerne ud i praksis.
"Vi havde lånt nogle varmevekslere til at varme slammet op, og vi fik skaffet lidt grej hist og pist. Det var helt nede på jorden, for vi skulle jo se, om det i det hele taget virkede," fortæller John Primdahl.
Det var en kompliceret proces. Men en af grundtankerne fra start var, at selve anlægget ikke skulle være mere kompliceret end højst nødvendigt. Derfor blev der også brugt noget tid på at pille overflødig teknik ud af systemet.
“Det var helt nede på jorden, for vi skulle jo se, om det i det hele taget virkede.”
På billedet ses Bjarne Bro
"Det var også en af Tages kongstanker, og vi fandt ud af efterhånden, at anlægget godt kunne laves lidt mere enkelt, end vi havde regnet med," siger John Primdahl.
Et eksempel var vedligehold af varmevekslerne. Der stod i brugsanvisningen, at de skulle renses hver tredje måned – det tog en uges tid og kostede en kvart million kroner. Men pionérerne i Grindsted fandt ud af, at de kunne rense sig selv ved at fyre dem op på 'fuldt skrald'.
"Det var Krügers store skræk, for de var bange for, at varmevekslerne slet ikke kunne holde til det. Men det kunne de, og vi sparede en masse driftstid og penge."
Det var et pionérarbejde, hvor alle involverede lagde mange kræfter i at eksperimentere sig frem på helt ukendt terræn. Og særligt én mand gik foran – Tage Christensen.
"Han arbejdede altid – det her projekt var jo hans barn. Han fulgte med i alt, kom med gode input og arbejdede virkelig hårdt med sine ideer. I lange perioder var stadig lys på hans kontor på rådhuset kl. 22 om aftenen – og hans visioner var mindst 15 år foran alle andre," understreger John Primdahl.
Den engagerede arbejde blev bemærket hos politikerne – også hos kommunens mangeårige borgmester Ib Kristensen. Han blev valgt ind som menigt medlem af byrådet i 1997, samme år som Grindsted Renseanlæg blev indviet.
"Især Tage Christensen lagde både liv og sjæl i anlægget. Der var ingen tvivl om, at det var hans ét og alt," husker Ib Kristensen.
Forsøgene kørte nogle år op gennem 90-erne og erfaringerne dannede basis for opbygningen af et helt nyt Grindsted Renseanlæg.
"Der blev snakket om et nyt anlæg, men det trak ud og trak ud. Det skulle jo undersøges, om det kunne svare sig at bygge herude på bar mark i stedet for at bygge om på Rens Øst," husker Billund Vand & Energis driftschef Arne Søgaard, der også har været med siden starten og i 2023 kan fejre 35 års jubilæum.
Det blev en flere år lang opbygningsfase for det helt nye anlæg. De første markeringspinde til byggeriet kom i jorden i 1992, og det første spildevand blev ledt til anlægget i december 1994. Flytningen skulle ske gradvist, mens Rens Øst stadig var i drift. Og det skulle foregå sideløbende med en kompliceret færdigudvikling og indkøring af den nye teknik.
På det tidspunkt – før de kommunalt ejede forsyningsselskaber blev selskabsgjort og Billund Vand & Energi A/S blev stiftet – var alle ansat under den kommunale forvaltning, hvor medarbejderne opbyggede anlægget i tæt samarbejde med eksperter fra miljøkoncernen Krüger.
Indkøring og løsning af de mange praktiske problemer blev også en langstrakt proces.
"Det var op ad bakke. Der var mange udfordringer med det," mindes Arne Søgaard.
“Det var op ad bakke. Der var mange udfordringer med det. ”
“Især Tage Christensen lagde både liv og sjæl i anlægget. Der var ingen tvivl om, at det var hans ét og alt.”
Den norske leverandør af modtageanlægget til husholdningsaffald havde f.eks. problemer med at få teknikken til at virke i praksis. Det kostede mange mandetimer til manuel overvågning og ombygning. En overgang var nogle af nordmændene endda udstationeret i campingvogne ude ved anlægget for at kunne følge det på tæt hold.
Der var mange forskellige udfordringer at forholde sig til. Nogle af pumperne måtte udskiftes undervejs, og det viste sig f.eks. også hurtigt, at der kom meget mere spildevand til anlægget end beregnet. Tallene bag regnestykket viste sig at være forældede, så man skulle omstille sig til langt større vandmængder – også fordi, der kom mere grundvand ind i systemet end forudset. Anlægget kom på overarbejde fra dag 1.
Men trods de mange børnesygdomme blev problemerne efterhånden overvundet. Det topmoderne anlæg ved Grindsted Landevej lidt vest for Grindsted, der nu hedder Billund BioRefinery, åbnede 19. september 1997.
FORRIGE
Til forsiden
NÆSTE